Team Sportia

Flere års erfaring har lært Team Sportia, hvordan butikkerne bedst anvender Digital Signage. Det gælder om at fremhæve relativt få produkter og gøre det med tydelige budskaber. Så bliver effekten på salget størst. Sportskæden bruger også skærmene til at informere kunderne om, hvad de skal huske at overveje, når de køber cykler, joggingsko og ski. Det er en populær service, der hjælper kunderne til at vælge rigtigt – og det letter arbejdet for personalet.
– Jeg tror fuldt og fast på dette medie, der virkelig giver os mulighed for at påvirke kundens købsbeslutning. Vi har eksempelvis testet effekten af at eksponere produktfordelene hos Clique T-shirts på tv-skærmene, hvilket gav en kraftig salgsstigning. En film om funktionelt undertøj fra Craft kombineret med tydelige salgsargumenter og et godt tilbud gav i en anden undersøgelse en meget stor effekt, siger Andreas Karlsson, der er butikscoach hos Team Sportia.

Skaber et sug
Team Sportia har et stærkt sortiment og sælger blandt andet 700.000 par sko og 50.000 cykler om året. Salget understøttes af de informationsfilm, der vises på tv-skærmene. Det drejer sig om filmede indslag med gode råd til kunderne om, hvad man skal huske at overveje, når man eksempelvis køber cykel eller prøver skistøvler. Den konkrete information suppleres med flotte filmsekvenser af landskaber, fjelde og skibakker.

– Informationsfilmene skaber et konkret sug efter de eksponerede produkter, samtidig med at kunderne sætter pris på den service, informationerne repræsenterer, forklarer Andreas.

Få produkter, tydelige budskaber
Team Sportia startede med at anvende Digital Sigange allerede i 2004. Systemet har medført et øget salg fra begyndelsen, men det tog et stykke tid at lære at anvende mediet effektivt, konstaterer Andreas:

– I begyndelsen eksponerede vi alt for mange produkter og budskaber på én gang. Efterhånden har vi lært, at vi opnår bedre resultater ved at fremhæve færre produkter og præsentere dem med tydeligere salgsargumenter. Det er desuden vigtigt, at butikken udstiller de pågældende varer på den rigtige måde i umiddelbar tilknytning til displaysystemet.

Butikkerne styrer selv systemet
Et ”problem” har været, at de eksponerede produkter ofte bliver udsolgt i butikkerne.

– Det er naturligvis positivt, at tv-skærmene bevirker, at produkterne sælger, men kedeligt, når kunderne efterspørger noget, der ikke findes i butikken. Det løser vi nu ved at introducere et internetbaseret værktøj, butikkerne selv kan bruge. Det gør det let for dem at vælge blandt vore film og udarbejde afspilningsoversigter, der passer til den enkelte butik, fortsætter Andreas Karlsson.

Som assistance har butikkerne desuden ZetaDisplay, der står for driften og overvågningen af systemerne, mens produktionen af film og tilbud foregår centralt hos Team Sportia.