Legekæden, Danmarks næststørste legetøjskæde, har valgt ZetaDisplay til deres satsning inden for Digital Signage
Legekæden A.m.b.a. har med sine 63 butikker rundt om i landet, et ønske om at styrke den nuværende kommunikation og ikke mindst oplevelsen for både børn og forældre. Dette gøres ved en investering i en Digital Signage løsning fra ZetaDisplay, som ligeledes forventes at skabe øget salg. ZetaDisplay implementerer løsningen i løbet af efteråret.
Legekæden har fået sin inspiration fra legetøjskæden Ringo i Norge, som i 2008 indgik aftale med ZetaDisplay Norge omkring et Digital Signage løsning i 100 butikker. Ringo har siden bevist, at deres mål med øget opmærksomhed og salg er indfriet med stor succes.
"Det at gå i en legetøjsbutik, skal være en oplevelse for både børn og deres forældre. Oplevelser som i sidste ende skal være med til at skabe et salg. Her ser vi Digital Signage (også kaldet InstoreTV) som en unik kommunikationsmetode, som samtidig vil give Legekædens butikker et løft til at fremstå som en mere moderne butik" fortæller Morten Li-Nielsen Direktør i Legekæden A.m.b.a.
"Vi er meget stolte over at en eksisterende kædekunde kan være med til at skabe en ny kunde på grund fantastiske resultater. Med vores nordiske organisation, har vi netop muligheden for at bruge erfaringen fra et land og implementere den i et andet" siger Leif Liljebrunn CEO ZetaDisplay AB. ZetaDisplay arbejder med forskellige metoder inden for måling af effekten. "Vores kunder har forskellige værdier som de ønsker at opnå med Digital Signage, og det er her vi kan være behjælpelige med at udvikle det rette Digital Signage koncept, som indfrier behovet" siger Leif Liljebrunn.
Ved spørgsmål kontakt:
ZetaDisplay AB
Managing Director Leif Liljebrunn
Telefon: +46 070 845 80 52
E-mail: leif.liljebrunn@zetadisplay.com
ZetaDisplay Danmark A/S
Managing Director Patrik Thelin
Telefon: +45 41 23 64 44
E-mail: patrik.thelin@zetadisplay.com